Dans & Visuelt Teater Venue

Bora Bora

Valdemarsgade 1A
image

Foto: Bora Bora

Beskrivelse

Bora Bora skriver: Bora Bora – Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland, arrangerer lokale, nationale og internationale festivaler og er et produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus. Bora Boras globale udsyn er en naturlig tilgang til en scenekunstform, der ikke er begrænset af sprogbarrierer og som har interaktion og udveksling på tværs af kulturer som et af sine mest markante kendetegn. Med en lang række partnere i forskellige netværk i Europa forsøger vi igennem udvekslinger at vise publikum det nyeste og friskeste, der bliver produceret indenfor visuel scenekunst. Samtidig samarbejder vi med disse partnere om at skabe de bedst mulige arbejdsforhold og produktionsmuligheder for en stor gruppe danske og internationale kunstnere – blandt andet via Bora Bora Residency Centre. Vi bestræber os på at skabe en unik udveksling af tanker, idéer og oplevelser mellem det århusianske publikum og europæiske kunstnere og mellem kunstnerne indbyrdes. Festivaler er en vigtig del af Bora Boras profil og virke. Det er på disse, at kunstnere fra mange lande og publikum mødes og udveksler synspunkter, erfaringer og til tider indleder længerevarende samarbejder. I 2017 var Bora Bora bl.a. vært for den store internationale dansefestival Spring Forward. Bora Bora har eksisteret siden den 1. juli 2011.

Hvordan du kan benytte denne ressource

Bora Bora holder Open Calls og Residencies indenfor dans og koreografi. De er også åbent for diverse slags samarbejder. Læs mer på Bora Boras hjemmeside under FOR BRANCHEN.

other Venue

See all posts tagged Venue